MAKSIMAL SIKKERHED I GENNEMTÆNKT DESIGN


ROCYCLE vejpullert er fremstillet i vulkaniseret gummi og har som sådan samme fleksible egenskaber som dæk. Tænk engang hvad et personvognsdæk udsættes for – kantsten, huller i vejen osv.

ROCYCLE pullerter kan med fordel erstatte andre pullerttyper, hvad enten de er udført i beton, granit, jern eller træ.

ROCYCLE pullerter er fleksible – ved påkørsel kan den bøjes 90° uden at beskadiges og genindtage sin opret-stående stilling, når belastningen fjernes. En egenskab der betyder sparede re-etableringsomkostninger, når uheldet er ude.

Fleksibiliteten er også en trafiksikkerhedsmæssig gevinst for de bløde trafikanter. F.eks. for cyklister, der klemmes af en bil ved en pullert.

Gummiets stødabsorberende og fleksible egenskaber betyder endvidere, at påkørsel med lav hastighed praktisk taget ingen skade efterlader på bilen, medens påkørsel med høj og hensynsløs hastighed, kvitteres mindre blidt pga. pullertens vægt.

Dette gør Rocycle til den ideelle løsning, hvor der ønskes maksimal sikkerhed sammen med minimale reetableringsomkostninger.