ROCYCLE A/S HISTORIE

A/S Roulunds Fabriker udviklede ROCYCLE pullerterne for ca. 15 år siden. Steen Jensen, der nu er medlem af bestyrelsen for ROCYCLE A/S var ide mand og ansvarlig for udvikling og markeds introduktion af ROCYCLE pullerterne. Pullerterne er lavet af en speciel blanding a vulkaniseret gummi der har en meget stor hårdhed og har lange fibre, der blandes med uvulkaniseret gummi. Denne specielle blanding giver pullerterne en stor styrke samtidigt med en høj fleksibilitet. Gummi granulatet består af restmaterialer fra produktionen af kileremme der er granuleret til en størrelse der passer til fremstillingen af pullerter. Vi får derved fordel af kileremmenes ekstremt gode egenskaber med hensyn til styrke, fleksibilitet og kemisk modstands dygtighed, for blot at nævne de vigtigste. Vi må understrege at vi kun kan anvende nye materialer til granulatet, og altså ikke brugte kileremme.

Ideen med fleksible pullerter var:

A At give vore kunder en omkostnings besparelse. I modsætning til pullerter af traditionelle materialer, er det yderst sjældent at ROCYCLE pullerterne tager skade af at blive påkørt. Det betyder at der spares omkostninger til reetablering eller endda udskiftning af defekte pullerter.
B At øge trafiksikkerheden. Hvis den fleksible ROCYCLE pullert køres ned af en bil, rejser den sig umiddelbart efter igen i lodret position, og er fuldt funktions dygtig. Der mangler altså ikke en pullert, indtil det er muligt at montere en ny. En fleksibel pullert er desuden meget mere venlig overfor bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister.
C At forbedre miljøet. En stor del af ROCYCLE pullerten består af restmaterialer fra produktionen af kileremme. Derved reduceres mængden af de restmaterialer der ellers skulle bortskaffes ved forbrænding, med de gener det så ville medføre for miljøet.


ROCYCLE A/S

Da A/S Roulunds Fabriker i 2006 solgte sine gummiaktiviteter til Contitech i Tyskland, blev produktionen af pullerter til overs. Per Nissen Sørensen, der havde arbejdet hos Roulunds i mange år, købte produktions maskiner og udstyr samt alle rettigheder til ROCYCLE pullerterne, og flyttede produktionen til Glamsbjerg, 20 km fra Odense.